Læderomslag til A5 notesbog/ Folio til A5

699,00 DKK

Flot håndlavet cover til din notesbog

Ryd

Beskrivelse

Læderomslag til notesbog

Dette læderomslag er lavet til A5 notesbog (der passer f.eks. til Leuchtturm1917, Dingbats,  Archer & olive og lignende.)

Omslaget passer til 1-2 notesbøger, alt efter bøgerne tykkelse.
Du kan indsætte en notesbog i hver sidelomme (forsiden af én notesbog i den forreste sidelomme og bagsiden af en anden notesbog i den bagerste sidelomme)
Det er også muligt at bruge den ene sidelomme til en notesbog og den anden til f.eks. pas, telefon, iPad Mini eller lignende. 

Folio-systemet passer perfekt til dig, der har brug for at have flere ting med dig, og gerne vil have det samlet ét sted. Det kan også være til dig, der ofte tager din notesbog med dig, og gerne vil have den beskyttet.

Omslaget er lavet i lækkert kernelæder, der kun bliver blødere og flottere med tiden og i brug. Kernelæder er fast, og selvom det bliver blødere, vil det altid holde faconen og dermed beskytte din notesbog.

Hvordan kan man bruge et læderomslag?

A5 er en god størrelse, hvor du får en del plads, men uden du kommer helt op i A4-størrelsen.
A5 er en af de mest populære notesbog-størrelser, og en af grunden er det populære planlægningssystem: bullet journaling, som dette omslag passer perfekt til.

Den er også særdeles velegnet til en journal/dagbog, art journaling, andre kalendersystemer eller bare til dig, der bruger notesbøger og gerne vil passe godt på dem.
Hvis du har brug for et omslag, hvor du har plads til endnu flere tyndere notesbøger, anbefaler vi traveler´s notebook-systemet, som har plads til 4-6 notesbøger/inserts.
Du finder A5 Traveler´s Notebook her.

Håndlavede produkter.

Som altid med produkterne fra Hello Friend er omslaget håndlavet; Læderet er skåret i hånden, det er sat sammen og syet i hånden. Afslutningsvis er kanterne pudsede i hånden, og læderet er plejet med læderfedt.

Læderomslaget er lavet i det flotteste og lækre kernelæder, der er fast og glat i overfladen. Kernelæder er en mere fast type læder, men vil med brug bliver  blødere. Læderet og ryggen tilpasser sig efter de notesbøger eller hæfter, som du bruger i omslaget.

Med tiden vil læderet blive lidt mørkere, jo lysere læderet er til at starte med, jo tydeligere vil du kunne se det. Dette er sker, da læder er et naturligt materiale, og dermed bliver påvirket af elementerne omkring sig om den måde, det bruges på.

Hvis du synes læderet bliver tørt, kan du give det en gang læderpleje, f.eks. læderfedt. For det meste vil det ikke være nødvendigt, da du ved brug plejer læderet med olien fra dine hænder, når du rører ved dit omslag.

Dit eget personlige omslag

Til dig, der ønsker en mere personlig udgave, har du mulighed for at få præget tekst på coverets forside (f.eks. navn, dato, anledning og lignende). Du kan vælge den tekst du ønsker, men du kan også kombinere det med et symbol, eller måske ønsker du kun et symbol – det kan også sagtens lade sig gøre (se billede 8-13).

Når du bestiller med tryk, gør du følgende: 

Læg varen i kurv og når du kommer til bestillingssiden, hvor du indtaster dine oplysninger finder du en boks til ordre bemærkninger. Her noterer du den ønskede tekst på følgende måde:

Hvis du kun ønsker tekst skriver du:
Tekst: din tekst (maks. 10 tegn)

Hvis du kun ønsker symbol skriver du følgende:
Symbol: nummer på symbol
Hvis du ønsker flere symboler skriver du følgende:
Symbol: nummer + nummer (der indsættes mellemrum medmindre du beder om andet)

Hvis du ønsker tekst og symbol skriver du følgende:
Tekst: din tekst + symbolnummer (maks 10 tegn + symbol)

 

Du kan sende en mail med spørgsmål eller forespørgsler til mail@myredbag.dk

Omslagets mål;

Åben: 23 x 34 cm
Lukket: 23 x 16 x 2 cm

Alt efter tykkelsen på din notesbog, vil coveret ryg udvide sig, hvilket betyder, at det tager lidt af længden på siderne (dvs. front og bagside).

Har du brug for et omslag i en anden størrelse, er du velkommen til kontakte os med din forespørgsel. Du kan skrive til os på mail: mail@myredbag.dk

Her kan du se vores andre håndlavede produkter i eget design, og her kan du se vores håndlavede Traveler´s Notebooks i forskellige størrelser.

Følg os

Facebook og Instagram deler vi glimt fra hverdagen i butikken, giveaways, tilbud, nyheder og meget andet. Du kan også høre fra os direkte i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig på webshoppens forside (nederst på siden).

Vi gør opmærksom på, at varer fra Hello Friend håndlaves til den enkelte kunde. Det betyder, der er en produktionstid på 1-3 dage.
Hvis du skal bruge varen til et bestemt tidspunkt, og du er i tvivl, om der kan nås, kan du altid kontakte os på mail@myredbag.dk

Produkter med personligt tryk, eller hvis produktet på anden måde er gjort personligt, tages ikke retur.

 

Yderligere information

Farve

Brun, Cognac, Natur, Sort

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrev, information om tilbud og udsalg og meget mere